Post by Admin on Mar 25, 2017 7:57:04 GMT
Historien bag historien
Vavilon var et samlet land. Et land i harmoni og en fred, som alle trivedes og havde det godt med. Både dagens og nattens racer levede i harmoni og fred med hinanden. Alle havde deres plads, og et sted at trække sig tilbage til.
Kongen der herskede var en flot ung mand. En konge af kriger af magisk æt, og den mest vellidte og respekterede konge, som Vavilon nogensinde havde haft.
Alle forventede at freden skulle vare ved, men alle tog de fejl. Kongen fik sat et brat stop for sit unge liv på en ridetur. Han var tidligere blevet spået en tidlig død, men ingen havde vidst; hvor, hvornår og hvorfor?
Oprører levede i Vavilon. Oprører der selv ønskede sig magten.
Kongen havde redet alene på sin prægtige hvide ganger igennem den smukke og tætte skov. Som altid på sig morgentur, stoppede kongen ved en bæk. Hingsten der hed Gialo var lydig blev stående, selv da kongen, hvis navn var Marvila, gik sig en tur op imod højen. Noget der blev kongens sidste skridt.
Et gisp kunne høres i området efterfulgt af en pludselig vind, og med et rullede Marvila ned ad højen og landede i en bunke visne blade. Han trak vejret stille og mærkede efter. En sort pil sad i hans bryst.
Skikkelser nærmede sig med hævede buer. Den tætte skov afslørede ikke deres racer. Det eneste man kunne se var: sorte skikkelser. Om det var dagens eller nattens væsner var ukendt.
Marvilas sind og blik var sløret, og det eneste han kunne ane var tre skikkelser der talte et mystisk sprog. En kom over og dækkede Marvilas krop med en kappe. En kniv blev lagt mod kongens hals.
”Hvorfor?” var det eneste som Marvila fik fremstammet. Svaret var en kold og mørk latter.
”Magten tog du, magten beholdte du og magten tager vi fra dig” svarede den mørke stemmen, inden kniven skar halsen over på kongen.
Meldingen om kongens død bragte uro til Vavilon. Nogle måtte overtage tronen, men ingen lystede at gøre det. Alle frygtede at lide den samme skæbne som Marvila. En ellers kendt og folkelig magiker. Enkelte endte med at finde modet til at stille op. Magikere og warlocker der begge var medfødt med magiske evner. De var de eneste der følte værdigheden til at overtage tronen.. men hvem skulle tage den? Magikerne ønskede at føre Marvilas styresæt videre, og warlockerne ønskede at lede Vavilon med et nyt værdisæt.
Magikere og warlocker begyndte at strides. En strid der varede i flere år. Alle Vavilons andre racer blev trukket ind. Englene og skovelverne endte med at støtte magikerne. Dæmonerne, mørkelverne, vampyrerne og varulvene endte med at støtte warlockerne. Kampe herskede, indtil de to parter valgte at indgå en fredelig aftale.
Landet skulle deles i to.
Magikerne skulle herske i lyst i vest, og warlockerne skulle herske i mørket i øst.
Selvom landene blev delt i lyset og mørket, varede freden ikke ved. Landene blev yderligere splittet til Procias (lysets land), Manjarno (det neutrale land), Dvasias (mørkets land) og Imandra (det lovløse land).