Mattheus Angleráx

[Mattheus Angleráx]

Mattheus | Angleráx

Fulde navn: Mattheus Angleráx
Alder: Han ligner en i starten af tyverne.
Race: Varyl – Alkymist og Spide
Job: Konge af Dvasias
Status: Trolovet

Våben:Mattheus har siden han har været helt lille, været opfostret med våben, for han skulle have muligheden for at forsvare sig selv. Han har selvfølgelig sin alkymi, hvilket heller ikke er noget som han tøver med at gøre brug af, selvom det er noget som selvfølgelig tager tid og kræver sin forberedelse, så er det noget hans mor alligevel har lært ham at gøre bare lidt brug af, for det er ikke fordi at der har været så meget tid til det uanset. Alene af den grund, så har han alligevel lært lidt. Hans stedfar har lært ham brug af mere fysiske våben i form af håndvåben som sværd, knive og lidt bueskydning, hvis der er tid til det, selvfølgelig. Af den grund, så er hans foretrukkende, selvfølgelig hans tænder, da han jo er en spide også. Hans hungren efter lod og hans styrke som følger med i samme omdrejning da han er et vampyrisk væsen, er jo selvfølgelig altid en fordel! Dog skal man ikke tage fejl af den gift som ligger i hans negle, i og med at han er det væsen som han er, for han er faktisk farlig at komme på tværs af!


Udseende og tøj: Mattheus er ganske vidst ikke særlig gammel, og det kan også tydeligt ses på hans ansigt, for der er ikke så meget som et spor af en rynke! Han har en bleg og glat hud, han har mørkt hår som også er halvlangt, og helt mørke øjne – præcist efter hans egen far. Hans læber er smalle og tynde, og så har han en tydelig markeret krop med et tydeligt bryst, brede skuldre og en skål ved hoften og ellers lange og stærke ben og arme. Det er dog sjældent at han ses med et smil på læben, og når det endelig er, så er de spidse tænder også til at se.
Af beklædning, så har Mattheus ingen kvaler ved at vise, at han er adelig og royal, for han går meget op i at vise det klare skille mellem boger og royal. Han går i kåber af ren silke og ellers noget af det fineste stof som man kan finde, hvor hans sko er mørke og hans bukser med. Den royale beklædning er som regel hans hverdagstøj, også selvom han har sin beklædning når han ønsker at være lidt mere anonym. Han har lidt mere borgerligt tøj som han kan tage på, så han falder lidt mere i mængden.


Personlighed: Mattheus har arvet utrolig meget personlighedsmæssigt både fra sin mor, men i den grad også fra sin far. Han er meget rolig personligt, hvor der faktisk skal utrolig meget til før han ender med at hidse sig op, for han er utrolig god til at slå koldt vand i blodet og bare fremstå som en rolig mand, selv på trods af det ansvar som faktisk hviler på hans skuldre. Han er en mand som er utrolig god til at holde overblik, selvom han har en tendens til at lægge lidt for meget i det, i og med at han virkelig ønsker at gøre sine forældre stolte af ham, selvom det heller ikke altid er lige nemt, så er han meget folkelig og af den grund, også en realist. Han vælger sine venner med omhu og har en tendens til at tage fjenden endnu tættere end det som elelrs skulle vise sig at blive nødvendig, så er det jo bare sådan at det må være i den anden ende, hvad end om det var noget som man nu ville det eller ikke. Han er ikke en mand som åbner sit hjerte for særlig mange, hvor det faktisk kun er hans lillesøster som har den plads ved ham. Han er dog god til at lytte og ikke mindst til at observere og iagttage, da det er noget som han gør meget i løbet af en dag. Han har visse som han holder tæt til hjertet, men efter at både mor og stedfar er blevet revet fra ham, for selv ikke der fældede han så meget som en eneste tåre, for han er frygtelig hård på ydresiden, hvor ingen direkte har været i berøring af hans hjerte, andet end hans kære lillesøster. Han er yderst ansvarsbevidst, og han ved udmærket godt hvor meget det koster ham at gøre fejl, hvilket han bestemt heller ikke ønsker at gøre sig! Han kan meget hurtigt virke afhængig af den kongelige rådgiver, da det også er det eneste som står tilbage som han direkte kan sige sig at være vokset op med, men det er også en mand som han stoler på. hans tillid er svær at vinde, hvor han tvært imod, gør hvad der kræves af ham for at vinde andres. Han er en mand af stor respekt, og han har bestemt ikke noget imod at vise at han er royal, for det er hvad han er! Han kan til dels virke en anelse storsnudet til tider, selvom det som regel kun er når han faktisk står og overvejer den ene ting frem for den anden. Han har en tendens til at blive lettere misforstået, men også til dels fordi at folk ser sig sine tvivl på ham, da han kan gå hen og tænke lidt højt omkring ting som ikke skal frem altid! Han er dog af den grund normalt en venligsindet mand, selvom det hurtigt kan vende, da han har problemer med at stole personligt på folk, da det ikke er noget som nogen direkte har givet ham nogen grund til. Han er dog normalt ganske optimistisk og selv af den samme tankegang som sin mor såvel som sin far; Alt sker af en grund.


Fortid:Mattheus kom til verden på en aften som slet ikke var planlagt. I Corvento Mansion, da hans mor var i færd med at hjælpe greven og grevinden med deres problemer. Enrico – den kongelige rådgiver i Dvaisas, var en som hurtigt kom dem til hjælp, så de kunne få den lille dreng født. Perfekt i stand, med gråd, blod og alt som der nu måtte føre med sig under en normal og ikke mindst naturlig fødsel. Af den grund, så er Mattheus ikke opvokset sammen med sin biologiske far, men sin stedfar i stedet for. Ikke fordi at det har rørt ham det mindste, for den mand har han altid set på som sin far. Han var ikke særlig gammel, da han begyndte at blive introduceret til alkymi og våbenbrug, da de fandt det vigtigt at han kunne forsvare sig selv, også selvom han ikke var særlig gammel.
Mattheus viste sig som yderst lærenem, og det var noget som selvfølgelig gjorde hans forældre meget stolte af ham, hvilket gav ham blod på tanden til at vise dem, at han sagtens kunne mere! Han var ikke særlig gammel, før han selv begyndte at stå ud af sengen midt om natten for at gå ned og øve med de nye slag, nye taktikker og teknikker som hans stedfar havde lært ham, kun for at han kunne vise det for sin mor dagen efter, for han vidste at hun var stolt af ham, og det er en følelse som han altid har været glad for! Af den grund, så er Mattheus altid blevet holdt i det sikre på slottets område. Han vidste godt, at det var for hans egen skyld, og det havde han heller ikke noget problem med at skulle respektere, selvom det var svært som helt lille. Han havde altid for vane at søge til Enrico, for den mand var altid så god til at fortælle historier omkring det som skete udenfor på den anden side af muren, hvilket også var mere end rigeligt til at skulle stille hans evige nysgerrighed, for han viste sig virkelig som en nysgerrig en af slagsen!
Flere gange har Mattheus stået ud af sengen om natten og listet udenfor. Selvom han er spide, så skal der lidt mere til, før han begynder at fryse, men det er nu bare sådan at det er. Han har som oftest stået og set på de store og mørke murer som omringer hele slottet, hvor nattevagterne som regel har fundet ham og taget ham med op i udkigsposterne, så han igen kunne stille nysgerrigheden under kontrollerede forhold, så han kunne få lov til at se og samtidig få flere af historierne at vide. Det var først da han begyndte at blive ældre, at han fik lov til at passere muren, selvom det som regel var sammen med hans mor eller hans far, som skulle gå sammen med ham, mest af alt fordi at han jo var en kongesøn, og det ikke var noget som skulle gå tabt bare sådan. Han vidste det jo godt. Han vidste godt at han spillede en rolle for landet, også selvom han endnu var for ung til at finde den sammenhæng i det hele. Det var også først her da han var i en mental alder af 12 år, at hans mor endte med at åbne munden for ham og for alvor gav ham den rene sandhed; Alexander var ikke hans far rent biologisk om ikke andet, og han var undfanget for sin plads til tronen. Svært var den at forstå, men efter noget tid, så begyndte nyheden også at synke ind i det unge sind. Dette skabte dog mange nye spørgsmål om hvem hans far var, og det var noget som alligevel blev besvaret som havde det været naturlige spørgsmål.
Mattheus fortsatte med at vokse, og da han var de 17 år mentalt, begyndte de for alvor at forberede ham på at han en dag skulle overtage tronen. Læringsprocessen gik han igennem mere end villigt, hans stedfar kørte mere og mere på ham med henblik af træning, hvor de som regel tog en træningskamp i tide og utide, hvilket som regel endte med mærker og småsår, selvom Mattheus af den grund, aldrig nogensinde har vist sig at være en som peb over småting, for der skulle en hel del mere til! Så længe at hans stedfar kunne slå ham, så var han ikke dygtig nok! Selv nød han af tilværelsen som enebarn, også selvom det til tider kunne gå hen og blive direkte ensomt til tider, men det var bare sådan at det måtte være i den anden ende. Det var så også her at den næste nyhed måtte ramme ham som en direkte overraskelse; Hans mor var gravid. Et sted så vidste han ikke helt hvordan han skulle reagere, da han frygtede for sin mors opmærksomhed – det var jo trods alt også den som han var blevet flasket op med, selvom hans mor var en god mor, så han stolede på hende. Hun kom længere og længere hen i svangerskabet, hvor han faktisk også endte med at blive mere og mere.. nysgerrig og ikke mindst spændt på den kommende lille. Og ganske rigtigt. Den lille pige blev født en sen aften midt i vinterhalvåret. Han var blevet storebror! Den lille pige blev navngivet Lillith, hvilket også var en lille pige som han fik et utrolig godt forhold til allerede med det samme! Han endte med at holde forbandet meget af den lille pige. Han endte med at tilbringe meget tid med sin kære lillesøster.
Glæden ved den lille familie, skulle ikke have lov til at vare særlig længe, før det først for alvor måtte vise sig at gå galt. Hans mor var ude for at gøre sin visit ved Kimeya Marvalo, hvor hun aldrig kom tilbage igen. Hans stedfar søgte ud efter hende, hvor han blev sat til at passe på sin lillesøster i mellemtiden. Han fik senere nyheden omkring hans mors død, hvilket var noget som slog ham som en lussing. Hans far var direkte vred og anholdt Kimeya for landsforræderi. Hans far stod for mandens henrettelse, også selvom det bestemt heller ikke gik som ventet, da Faith trådte frem og fik gjort kål på hans far også. Så nu står han alene tilbage, kun med sin lillesøster.


Minder:
 At han hurtigt og tidligt blev introduceret til våbenbrug og alkymi
 Hans tætte forhold til både mor og stedfar
 Hans ture udenfor slottets beskyttende mure
 Da hans mor fortalte ham sandheden omkring hans undfangelse og far
 Da han blev introduceret til de kongelige pligter for alvor
 Da han fik besked om hans mors graviditet
 Da han blev storebror
 Da hans mor døde
 Da hans stedfar døde
 Da han blev kronet som konge af Dvasias


Styrker:
--- Hans overskud
--- Han er utrolig dygtig til at holde hovedet koldt
--- Han er utrolig strategisk
--- Stærk psykisk
--- Meget lærenem.

Svagheder:
--- Hans familie
--- Hans lillesøster Lillith
--- Har for vane at tage over mere end det som hank an tygge
--- Han går frygtelig meget op i stolthed
--- Hans mangel på forståelse for andre til tider
--- Hans manglende tillid til fremmede
--- Utrolig nysgerrig!


Kendetegn: Hans familienavn er selvsagt hans største kendetegn, da hans familie er kendt som dem som tog tronen ved statskup. Af den grund, så har han de let rødlige øjne, den stramme mine, og så er han utrolig overbeskyttende for hans lillesøster.

Tilholdssted: Dvasias

Andet?
Hans forældre har ganske vidst aldrig været sammen som et par, men han kender sandheden omkring hans egen undfangelse og til det ansvar som han faktisk er blevet skabt til.

Signatur: Aidan Turner