Varyl
Leder af Rebellerne
16
posts
0
likes
I have nothing to say.
|
Post by Tiyanna Direshade Acheron on Jul 4, 2022 17:36:51 GMT
Det var vigtigt for Tiyanna at vide, hvem han var. Han havde været tæt på lejren, og denne ønskede hun at beskytte. Det var jo kun derfor hun gjorde det. Blikket og de grønne øjne, hvilede intenst på hans skikkelse. Skulle hun give ham sit navn? Svagt kneb hun øjnene sammen. Hun kunne ikke give ham sit navn. Og hun ville ikke. "Mit navn har ingen betydning for dig," sagde hun så. Sandt at sige.. Hendes navn, skulle ikke være kendt derude. "Frygter du, jeg gør dig noget?" Igen lod hun de grønne øjne fange hans ansigt.
|
|
Warlock
Næstkommanderende Warlockleder
37
posts
0
likes
Kedsomhed er ikke min stærke side
|
Post by Sephiran Acheron on Jul 4, 2022 17:47:21 GMT
Det var hårdt mod hårdt kunne Sephiran godt fornemme. Men ville hun ikke give ham sit navn, så skulle han heller ikke fortælle sit. "Så fortæller jeg dig heller ikke mit," sagde han ganske roligt. Han mødte hendes blik, også ret roligt. Han følte sig bestemt fanget, men ville hellere ikke signalere, hvor meget hun havde overhånden lige nu. "Det har du måske allerede gjort. Men af hvad jeg kan se, har du fjernet din pil."
|
|
Varyl
Leder af Rebellerne
16
posts
0
likes
I have nothing to say.
|
Post by Tiyanna Direshade Acheron on Jul 4, 2022 17:56:47 GMT
Hvor var han dog frygtelig irriterende. Intet mindre! Dog havde Tiyanna ingen intentioner om at lade ham få overtaget. Nej, det havde hun. Det gjorde jeg.. Du tjener bedre i live, end i døden." Hun blev roligt siddende på hug foran buret, som han sad i. Han kom til at sidde der, til hun fandt ud af, hvem pokker han var. At slå ihjel lige nu.. havde hun ingen planer om. Hun skulle sikre sig, at hun ikke fik flere på nakken, end hvad hun i forvejen havde. "Giv mig ikke lysten til at placere en ny," tilføjede hun med en kortfattet stemme. Blikket gled til hans ben. Såret så ud som det skulle, som hun kunne se, uden at kunne se særlig meget.
|
|
Warlock
Næstkommanderende Warlockleder
37
posts
0
likes
Kedsomhed er ikke min stærke side
|
Post by Sephiran Acheron on Aug 12, 2022 18:43:38 GMT
Sephiran bed sig fast i, at hun umiddelbart fortsat troede på, at han var en vigtig person. Men var der ingen der kom efter ham med tiden, så måtte han jo se hvordan han så kunne komme udenom det. Han måtte jo bruge sin kløgt og snilde til at narre hende, så han kunne få sin vilje. Hendes ord gav ham da også troen på, at han havde livet i behold lidt endnu. "Du slår mig ikke som typen, der ville spilde en god pil på en, der allerede sidder i bur," svarede han en smule tørt over hvordan ordene føltes i munden. Nu havde han højt og tydeligt udtryk hvor han befandt sig og han brød sig virkelig ikke om det.
|
|
Varyl
Leder af Rebellerne
16
posts
0
likes
I have nothing to say.
|
Post by Tiyanna Direshade Acheron on Aug 12, 2022 19:08:19 GMT
Et kort smil passerede Tiyannas læber. Hun havde intet imod lidt underholdning. Hun havde intet imod, at han skulle have ondt. Han skulle bare ikke dø. Ikke endnu i hvert fald. Hovedet lod hun ganske forsigtigt tilte mod den ene side. [color?brown]"Jeg falder dig ikke som en person, der kunne finde på det?"[/color] Ordene var rolige. Skræmmende rolige. Hun var konstant på vagt. Havde så mange, som hun skulle passe på, og her vovede han at spille flabet? "Glem ikke, hvem der sidder i et bur. Du kunne gøre det nemt.." Langsomt rejste hun sig op igen. Tårnede sig oppe over ham. "Giv mig dit navn." Hun ville vide det.
|
|
Warlock
Næstkommanderende Warlockleder
37
posts
0
likes
Kedsomhed er ikke min stærke side
|
Post by Sephiran Acheron on Aug 12, 2022 19:24:04 GMT
Sephiran kiggede dybt ind i kvindens blik. Han granskede efter om der lå en svaghed bag øjnene, men hun så overraskende fast ud i sin fremtoning. Det gjorde det ikke ligefrem meget bedre. Han fulgte hende med sine blå øjne da hun rejste sig op og han følte sig ubehageligt lille. Øjnene søgte mod burets loft, som gjorde, at han kun lige akkurat kunne sidde op. Automatisk rankede ryggen sig i forsøget på at samle lidt selvtillid sammen. Hænderne foldede han i sit skød foran sig. "Det er dig, som har givet mig halsbånd på... Så må du finde et passende navn så. Jeg er vel ikke meget mere end et kæledyr for dig." Sætningen, der forlod hans læber, overraskede næsten ham selv. Det var på en og samme tid både nedværdigende og utrolig flabet at sige hende imod fra denne position.
|
|
Varyl
Leder af Rebellerne
16
posts
0
likes
I have nothing to say.
|
Post by Tiyanna Direshade Acheron on Aug 12, 2022 19:36:36 GMT
Øjnene kneb Tiyanna fast sammen. Hvem end denne mand var, så var han nok det mest flabede, som hun nogensinde havde stået overfor. Hun trådte denne gang. tæt på buret og lagde hånden på det. Mest for at kigge ned på ham. Og rigtigt benytte sig af muligheden for at gøre det. "Hvor meget ønsker du at komme ud herfra?" spurgte hun denne gang. Hun skulle nok pille det hele fra ham. Før eller siden, ville hun have ham brudt så meget ned, at han ikke havde andre valg, end at give hende, hvad hun ville have.
|
|
Warlock
Næstkommanderende Warlockleder
37
posts
0
likes
Kedsomhed er ikke min stærke side
|
Post by Sephiran Acheron on Aug 12, 2022 20:14:55 GMT
Sephiran kunne fornemme på kvinden, at han havde ramt en nerve. Det var han faktisk ganske godt tilfreds med. Han blev siddende, selv da hun trådte helt tæt på buret. Han havde jo ikke som sådan noget valg, da han allerede havde tremmerne i ryggen. Men han ønskede heller ikke at vise hende, at han faktisk følte sig underdanig af hende i situationen. Det eneste våben han havde tilbage lige nu var hans stemme, og derfor brugte han også sine flabede talegaver til at holde sig selv en smule oppe. For at irritere hende yderligere, lagde han sig ned igen. Han kunne da heldigvis strække benene ud gennem tremmerne i den ene side. Han gabte påtaget og lagde sig fladt på ryggen, dog ikke uden at skære en grimasse da han rykkede på sig. Pokkers til sår fra pilen. Han fik sig lagt ned på ryggen og lagde hænderne under hovedet for at se ud som en, der næsten nød at ligge i buret og hvile sig.
|
|
Varyl
Leder af Rebellerne
16
posts
0
likes
I have nothing to say.
|
Post by Tiyanna Direshade Acheron on Aug 12, 2022 20:21:04 GMT
Aldrig nogensinde, havde Tiyanna været ude for noget så flabet, som det denne mand viste hende i øjeblikket. Lagde han sig seriøst bare ned og lod som han rent faktisk nød det her? Indvendig.. gjorde det hende vred. Hun blev virkelig vred over den opførsel! Øjnene slog lyn. Men nej! Så nemt, skulle han heller ikke have lov til at slippe. Hvis buret var ham sådan en gave, at han bare ville ligge og slentre sig på den måde, så måtte han da godt tro om igen. Hånden lod hun hvile mod tremmerne, mens blikket hvilede på ham. "Nyder du det? Her.. lad mig gøre det mere komfortabelt for dig." Uden yderligere afventning, lod hun hånden lukke sig om den ene tremme.. Kun for at varme den op. En varme der spredte sig til de øvrige tremmer og meget snart hele det lille bur denne flabede mand befandt sig i.
|
|
Warlock
Næstkommanderende Warlockleder
37
posts
0
likes
Kedsomhed er ikke min stærke side
|
Post by Sephiran Acheron on Aug 12, 2022 20:45:22 GMT
Sephiran lukkede øjnene for at gøre det lidt mere troværdigt, at han kunne lide at ligge her. Det kunne han ikke. Han følte sig kvalt at halsbåndet og burets højde, men han nægtede at give hende overhånden mere end hun allerede havde. Han åbnede det ene øje som en smal sprække for at se, hvad hendes næste træk blev. Det hun gjorde, havde han dog slet ikke forventet. Hun var magisk. Noget, som han slet ikke havde set komme. Burets tremmer blev hurtigt gloende hede, hvilket fik ham til at trække benene til sig og forsøge at blive så lille som han kunne for ikke at skulle røre ved tremmerne. Han stirrede trodsigt op på hende og pressede læberne sammen for ikke at skælde hende ud og gøre hende mere sur end hun allerede var.
|
|
Varyl
Leder af Rebellerne
16
posts
0
likes
I have nothing to say.
|
Post by Tiyanna Direshade Acheron on Aug 12, 2022 21:08:42 GMT
Det trodsige blik, så Tiyanna med det samme. Han kunne tydeligvis ikke lide det. Derfor smilede hun blot tilbage til ham. Hånden blev liggende på tremmerne og sørgede for at holde dem rigtig gode og varme. Så nemt, skulle han ikke have lov til at slippe. Og hvis han regnede med, at han kunne blive siddende der, uden at sige så meget som et eneste ord. Sådan legede de heller ikke! "Du ser næsten sød ud, som du sidder der." Hvis han lagde hårdt ud, så fik han også hårdt tilbage. "Jeg spørger dig én gang til. Hvor meget ønsker du at komme ud?" Trods frustrationen, fandt hun ham.. spændende. Irriterende spændende.
|
|
Warlock
Næstkommanderende Warlockleder
37
posts
0
likes
Kedsomhed er ikke min stærke side
|
Post by Sephiran Acheron on Aug 12, 2022 21:30:33 GMT
Sephiran havde en ubehagelige følelse i kroppen af nederlag. Han havde ikke lige set det komme, at hun også kunne magi. Det var sjældent at magikere var dygtige med bue og pil, så hun måtte vel være en blandingsrace. Han tog en dyb vejrtrækning og åndede tungt ud. Kunne Azrael ikke komme og tage hende med sig, så han kunne slippe for hende?! "Når du nu spørger på denne måde..." svarede han til en start, hentydende til de nu meget varme tremmer som gjorde det meget varmt og mere ubekvemt i buret. "Så vil jeg ret gerne væk fra den varme... og dermed ud herfra."
|
|
Varyl
Leder af Rebellerne
16
posts
0
likes
I have nothing to say.
|
Post by Tiyanna Direshade Acheron on Aug 12, 2022 21:35:46 GMT
Tiyannas mørke øjne hvilede på manden i buret med et overlegent smil. Han havde det varmt, og han havde det ubehageligt. Det var meget tydeligt at se for hende. Hovedet lod hun søge mod den anden side. "Vil du ud.. mit kære bæst. Så hedder det på alle 4." Nu havde han selv kaldt sig som værende hendes kæledyr, så nu var det også det, som hun holdt fast i. Og du bliver på alle 4. Hun skulle nok vise ham, hvem der bestemte på stedet her. Og det var i hvert fald ikke ham.
|
|
Warlock
Næstkommanderende Warlockleder
37
posts
0
likes
Kedsomhed er ikke min stærke side
|
Post by Sephiran Acheron on Aug 12, 2022 21:47:05 GMT
Små svedperler begyndte at forme sig i Sephirans hårgrænse. Varmen blev kun værre og han havde det som om, at hans hud brændte. Det var skræmmende hvor hurtigt det blev ubehageligt, og det blev kun værre jo længere tid han var i det. Hendes ord hørte han næsten kun svagt, da han lige nu var ret fokuseret på at komme væk fra den varme. Præcis som en hund fanget af ild. "Fint... Bare få den varme til at stoppe!" Han mistede taget i sig selv og lød en kende mere desperat end hidtil. Men han ville gerne ud. Nu. "Ja ja," mumlede han sammenbidt og så fast på hende. Afventende. Forventende.
|
|
Varyl
Leder af Rebellerne
16
posts
0
likes
I have nothing to say.
|
Post by Tiyanna Direshade Acheron on Aug 14, 2022 13:47:13 GMT
Tiyannas læber spillede ud i et kort, men yderst tilfredst smil. Han kunne ikke klare mosten i den varme. Det helvede, som hun havde levet i, mesteparten af sit liv, og som hun selv nu tog konsekvenserne af. Hun trak roligt hånden til sig, selvom varmen i den grad havde sat sig i jernet, der udgjorde sig det bur han sad i. "Se.. var det så slemt..?" Igen havde hun fået det, som hun gerne ville have det. Det var perfekt! Langsomt knælede hun ned ved siden af buret, hvor hun lagde hånden mod jorden. En svag rysten, førte til at et sæt rødder rejste sig, og lagde sig i hendes hånd. Med den anden, tvang hun låsen op på buret og åbnede det med en tydelig knirken. I samme øjeblik, lågen gled op, tvang roden sig adgang, og lagde sig tæt omkring halsbåndet, som en snor. "Så kravl ud."
|
|